som kaldes frem, når der trykkes på "Klik her", og det tager lidt tid, før serien åbner. Skænk derfor en kop kaffe og tag en slurk, og billederne vælder frem, når et minuts tid er forløbet. Rigtig god fornøjelse. gennem de enkelte rejsebeskrivelser. |
![]() |
Sydafrika, Lesotho og Swaziland 2023 En treugers tur med besøg i to safariparker var højdepunkter. Endnu engang en stor oplevelse at blive præsenteret for så mange vildtlevende dyr på så kort tid. Flotte billeder igen - denne gang taget med min nye telefon i- phone 15 pro max. Hvalsafari, vinsmagning og besøg i huler dybt under jordens overflade var ligeledes højdepunkter ligesom overværelse af to flodhestes vanding gennem hovedgaden i en mindre landsby. Afslutningsvis besøg i
Cape Town og på Robben Island, hvor Nelson Mandela sad
fanget i menge år. |
![]() |
Tjekkiet 2023 I maj måned 2023 afholdtes den igen nu ti år efter. To planteglade drog af sted i egen bil og lyttede til spændende foredrag i sommervarmen i de fem dage, konferencen varede. Der var planlagt havebesøg hver dag i området beliggende tæt på Prag, hvilket var givende og meget interessant. Vi nød det let bølgende landskab med nyudsprungne træer og blomstrende planter i parker og haver. Her var deltagere fra alle verdens
lande bl.a. så fjernt som fra NewZealand og Canada. |
![]() |
Borneo 2022 Et velordnet og meget renholdt
land samt en utrolig kærlig befolkning er, hvad man møder
overalt. |
![]() |
Island 2021 En rundsrejse, så man fik set det hele, var planen, og jeg blev ikke snydt. Tænk at man har været så mange år om at tage en tur til Island, som jo ligger så tæt på. En tur i det begyndende efterår med høstfarver. Her er virkelig natur, som beriger. Geologisk er landet en perlerække, som hver dag byder på nye seværdigheder. Varme kilder, brusende elve, svovldampende søer og vulkankratere både her og der. Malerisk og storslået. Klik her og se billedserien |
![]() |
Kenya og Tanzania 2020 Meget spændende og afvekslende ture i to store safarilande Kenya og Tanzania har givet minder for livet og en fotoserie af mange af de dyrearter, som findes her. Det blev dage med meget vekslende
vejr fra sol og varme til regn i overflod. På grund af
stigende vandmængde i floderne evakueredes stedets beboere
til højereliggende områder. Min gruppe, som bestod
af to engelske damer, blev skilt fra mig, da de havde bestilt
deres rejse med et andet selskab. Jeg boede således i tre
dage på en udmærket safari lodge, før jeg
blev transporteret sikkert over en strømmede flod og genforenet
med de engelske damer. |
![]() |
Georgien 2019 Vi mødte overalt en venlig befolkning, som lever i en konstant spænding mellem store naboer i syd og nord. Et kristent land med historisk kultur og særpræg. Et land med en spændende madtradition med vægt på køkkenhavebrug samt dyrkning af vin. En dejlig oplevelse til en overkommelig
pris i en skøn natur. |
![]() |
Gotland 2018 |
![]() |
Madagaskar 2017 |
![]() |
Picos de Europa 2017 |
![]() |
Iran 2017 Vi måtte til Iran igen,
og Muhammad var glad for at se os. Hans lille bus var klar til
at føre os ud på de smalle veje, og smukt og spændende
var her. |
![]() |
Costa Rica 2017 Costa Rica er ikke meget større end Danmark, men landet har omkring 5 procent af verdens plante- og dyreliv. Landets regering har formået at beskytte 25 procent af det frodige land som fredede naturområder. Vandrestier i regnskovens bund eller højt til tops blandt træernes kroner giver uforglemmelige oplevelser ligesom vandring ved de slumrende vulkaner og langs øde strande. Costa Rica er Mellemamerikas øko- og eventyrturistland nummer et. En 14 dages rejse går til
de bedste steder, hvad angår fugle-og planteliv. |
![]() |
Iran 2016. På rejse med Mohamad Fire fotoentusiaster fik via en hollænder kontakt til Mohamad, som vi lavede en aftale med til en 14 dages rejse i Iran. Det blev en spændende og meget interessant tur, hvor Mohamad bragte os omkring i områderne mellem Teheran og Esfahan. Busksteppe afløstes efter nogle dage af et mere bjergrigt landskab, hvor vi fandt mange spændende planter. Historiske byer med prægtige bygningsværker samt en særdeles venlig befolkning gjorde oplevelsen ekstra stor. Overnatning i telt samt i private guesthouses i byerne, hvor Mohamad tilberedte dagens middag, var et festligt indslag. |
![]() |
Uzbekistan,Tajikistan 2015 Rejsen blev foretaget med et
engelsk rejseselskab, The alpine Garden Society, som har specialiseret
sig i planterejser. Dette var en forårstur med henblik
på at opleve forskellige løg- og knoldplanter i
blomst. Smukke planteportrætter fra begge lande dækker
serien ligesom kultur- og naturmotiver er vægtet højt.
Pamirbjergene i Tajikistan var en særlig oplevelse. |
![]() |
Vietnam 2015 En charmerende tur i det lange og smukke land sidder i erindringen. De første dage vandredes fra sted til sted ad smalle stier. Her besøgtes de lokale stammer, hvor vi indkvarteredes for natten. Senere gik turen til Halongbugten, hvor vi på et døgns krydstogt oplevede de fantastiske klippeformationer. Videre sydpå til Hue og Hoi An for til sidst at slutte turen af i Ho Chi Minh City og sejllads i Mekong deltaet. Nok at se og dejlig mad var hver dag på programmet. |
![]() |
Thailand 2013 Etniske bjergstammer i det nordlige Thailand var et af målene for denne tur. Smukke landskaber med rivende floder, tropisk plantevækst og en særdeles venlig befolkning gjorde turen til en stor oplevelse. I lejet bil med guide og chauffør blev vi ført fra sted til sted. Flodsejllads og elefantridning var nogle af højdepunkterne, ligesom et utal af templer, der fremstod i al deres pragt. |
![]() |
Øland og Gotland 2010-2013 To spændende øer, som har været besøgt flere gange. En smuk billedserie er samlet herfra primært med vægt på den specielle flora, der findes her. Men de smukke landskaber skal også nævnes, og specielt turene langs kysterne har hver gang gjort indtryk. Lyset i det åbne landskab giver fornemmelse af, at der er "højt til loftet", og man vender hjem med opladt sind. |
![]() |
Østlige Tyrkiet 2013 En forårstur med henblik på at se løgplanter i blomst. I lejet bil gik turen rundt om Van søen med afstikkere til Irans grænse. Smuk natur i køligt forårsvejr, hvor vi alle steder blev venligt modtaget af den lokale befolkning, som ofte var af kurdisk afstamning. Der overnattedes på lokale hoteller. Et område, man gerne kommer tilbage til. Her er planter og natur i rigt mål. |
![]() |
Peloponnes 2012 En forsommertur til den græske ø er ikke at kimse af. Grønt og frodigt på denne årstid, blåt hav og små byer langs kysten slår tonen an. Årstidens plantearter blev fotograferet i rigt mål. En privat arrangeret tur i lejede biler var en fin ide. Her kunne man med de stærke firehjulstrækkere komme frem overalt. Med en særdeles kyndig guide var der styr på alle plantenavnene. |
![]() |
Sikkim 2012 Den lille delstat i Indien helt mod nord var målet for denne rejse, som blev arrangeret af de samme ledere, som på turene til Bhutan. Et smukt og spændende område med særdeles høje bjerge til alle sider. Rododendron i blomst sås ofte på lange gåture i bjergene. Besøg i orkidegartneri, på teplantage og med privat indkvartering på landejendom hørte med til turens højdepunkter. |
![]() |
USA med Rocky Mountain 2011 I lejet bil gik turen gennem den centrale del af Rocky Mountain med start fra Denver i Colorado. Det blev en campingtur for to med overnatninger på lokale naturpladser. Masser af smukke planter både høje og lave blev fotograferet. Fantastiske nationalparker besøgtes som Badlands, Yellowstone, Red Lodge, Craters of the Moon, Mt. Evans og Pikes Peak. Bisons, bjørne, hjorte og jordegern sås af og til. |
![]() |
Peru og Bolivia 2011 En flot og særdeles veltilrettelagt tur med dansk rejseselskab gjorde denne rejse til en uforglemmelig oplevelse. Et af højdepunkter var besøget i Machu Picchu i Peru, men Titicaca-søen var ligeledes interessant samt turen over bjergene til La Paz. Afslutningen på turen blev ikke helt som forventet, idet jeg fik højdesyge, og vi måtte flyves til en lavere højde, hvilket var ved bredden af en af Amazonflodens bifloder. Her blev jeg frisk igen, og der var masser at opleve i tropeskoven. |
![]() |
Bhutan 2010 Med privat dansk rejseleder og indfødt guide fik vi mulighed for at opleve mange steder i dette smukke land. Efter et par dages ophold i Kaziranga national parken i det nordlige Indien, hvor vi var på safari, kørtes over grænsen til "Det forjættede land". Det var den nordlige og østlige del af landet, som besøgtes. Smukke landsbyer, nationaldragter, pløjning med ard, rododendron i blomst var oplagte motiver. Turen afsluttedes med besøg i Taj Mahal i Indien. Det var helt fantastisk. |
![]() |
Bhutan 2013 Denne gang var det den vestlige del af landet, som besøgtes. Det var en trekking tur, som dog blev lidt kortede end planlagt p.g.a. regn, men trods konstante våde støvler og snasket regntøj blev det en spændende tur med mange blomstrende planter. Et af turens højdepunkter var besøget i Taktsang klostret, som også kaldes Tigerens rede. |
![]() |
Sichuan 2009 Sichuan ligger nord for Yunnan i Kina. Det er ligesom Yunnan et meget smukt område med rigtig mange plantearter. Områdets byer er præget af tibetansk byggestil med smukke ornamenteringer omkring vinduer og døre. Ude på landet ses ofte flokke af yakokser, som drives fra sted til sted af egnens nomader. De sidste dage besøgtes Beijing med Den forbudte By, Den kinesiske Mur, Ming Gravene og Sommerpaladset. |
![]() |
Sicilien 2008 14 dage på Sicilien i september kan anbefales. Det er endnu sommer, og det er ikke for varmt. Naturen er præget af gyldne farver, og de smukke byer er klædt i et varmt sensommerlys. I lejet bil kørtes øen rundt, og der var tid til at fordybe sig i enkelthederne. Årstidens løgvækster var ved at komme i blomst bl.a krokuslilje, krokus og tidløs. Indkvarteringen var på udvalgte steder på landet og i mindre byer, hvor mad og drikke var helt i top. |
![]() |
Småland og Blekinge 2008 Så tæt på Danmark og dog så forskelligt. Man undres hver gang over, hvor anderledes naturbilledet er efter blot tre timers kørsel. Søer og skove og rødmalede gårde giver et idyllisk billede af denne smukke del af Sverige. Byer ved havet, som oprindeligt var danske, har smukke bygninger med historisk præg. |
![]() |
Plantetur til Holland 2008 Den sjællandske afdeling af The Alpine Garden Society var arrangør af turen, som havde det formål at besøge forskellige alpine haver med mulighed for køb af planter. Her var nok at byde på, og vi kørte inspirerede hjem. Hollænderne er dygtige gartnere, og et lidt varmere klima end i Danmark gør det tillige tillokkende at besøge landet lidt tidligere på foråret,end hvad angår havevandringer i Danmark. |
![]() |
Patagonien 2008 Turen blev ledet af en kendt hollænder, som havde arrangeret flere ture til områder i det sydlige Sydamerika. Her gennemkørtes lange strækninger på grænsen mellem Chile og Argentina. Områderne var ofte tørre og steppeagtige med rigtig mange for os ukendte planter. Indkvarteringen var for det meste på mindre landejendomme langt borte fra alfarvej. Her glædede man sig hver aften til spidstegt lam og rødvin. |
![]() |
Yunnan 2008 Yunnan er et planteparadis, og denne del af Kina har vi altid ønsket at komme til. Det lykkedes så nu under dansk ledelse og med kinesisk botanisk bistand. Det blev en fantastisk tur med fotografering af mange plantearter heriblandt forskellige arter af rododendron. Et smukt landskab med en meget venlig befolkning gjorde turen til en dejlig oplevelse. De historiske byer var helt unikke og særdeles maleriske. |
![]() |
Limnos 2007 En kort sommertur ned i varmen. Hvad er da bedre end en græsk ø. Valget blev Limnos med al den græske stemning, man kan ønske sig. Her var virkelig varmt i juli. Landskabet var gyldent og strågult, og havet så blåt så blåt. I lejet bil kørtes øen rundt, hvor stop var indlagt med henblik på at trave omkring i området. Tilbage i de smalle gaders skygge kunne man nyde en kold øl på de små spisesteder. |
![]() |
Haver i Tjekkiet 2007 Der afholdes med års mellemrum en International Rock Garden Conference i Tjekkiet. I 2007 var det fra den 3. til den 6. maj. Programmet består af foredrag af plante- og havekyndige folk fra hele verden samt en flerdages bustur til en del alpine haver i landet. Det er indtryk fra disse havebesøg, som videregives her. Tjekkerne er dygtige i deres hobby, og de er begunstiget af klimaet m.h.t. dyrkning af alpine planter. Spændende og meget forskelligartede haver besøgtes, og så var der planter til salg. |
![]() |
Equador 2007 En privat rejse med dansk guide. Det blev en oplevelsesrig tur, hvor fastlandsdelen blev gennemkørt. Et smukt land med et bølget landskab, men også med højere toppe og flade strækninger med floder og tropeskov. Flodsejlads til dyrehospital, og kystsejlads med fuglekik hørte med til højdepunkterne. Også byerne med deres farverige og venlige befolkning huskes ligesom mødet med skovens indianere, der indvilligede os i deres sæder og skikke. |
![]() |
Tranetur til Hornbogasjón i Sverige 2007 Det sker i april, at tranerne samles på spisepladsen ved søen. Campingvogne holder på stribe med udsigt til engen, hvor tranerne går. Her er i hundredevis. De spiser og danser, og det er et prægtig skue. Egnen omkring stedet er også et besøg værd. Åbne strækninger mod søen med mange fuglearter giver anledning til at stoppe op, ligesom gravhøje og dysser gør stedet spændende i historisk perspektiv. |
![]() |
Tibet 2005 Da rejsen blev annonceret, var vi helt sikre på, at vi måtte med. Turen var arrangeret af The Alpine Society i England. Det blev en spændende og hård tur med trekking i 14 dage i bjergrigt område syd for Mt. Everest. Højeste pas, vi passerede, var på 5347 meter. Vi klarede det uden højdesyge. Mange skønne planter blev fotograferet. De første dage i Lhasa var så absolut et højdepunkt. Tænk at have fået mulighed for at se og gå i Potala templet og Jokhang klostret. |
![]() |
Sydafrika 2004 Kort tid efter landing i Cape Town tog vi gondolliften op på Taffelbjerget. Det var en dejlig start på turen. De følgende 14 dage oplevede vi et blomsterflor, som vi ikke har set mage. Betagende smukt med forskellige biotoper fra busksteppe med mange sukkulenter til blomsterenge og marker i de stærkeste farver. Nationalblomsten Protea cynaroides var helt utrolig og ikke at forglemme en skov af fortidstræer, Aloe dichotoma. |
![]() |
Alperne og Dolomitterne 2004 Alperne og Dolomitterne har plantemæssigt meget at byde på. Dette blev en rigtig fototur i fint vejr, hvor alle de alpine planter, man kunne ønske sig at se, blev foreviget. Turen blev arrangeret af den danske afdeling af The Alpine Garden Society. Fantastiske landskaber med kik til fjerne horisonter med sne på toppen kunne man dagligt glæde sig over. |
![]() |
Tenerife 2002 Tenerife er en meget spændende ø. Naturen er smuk og afvekslende, og på traveture ude i landet har man det hele for sig selv. Vulkanen Teide knejser med sin hvide top og er helt sikkert turens største landskabelige seværdighed. Subtropisk plantevækst heriblandt mange sukkulenter med tykke blade var det altid interessant at gå på jagt efter. |
![]() |
Nordlige Norge og Sverige 2000 Det var en lang tur herop og en lang tur hjem igen. Men hvor er der smukt på Lofoten og i Bø i Vesterålen. Fra Narvik med videre færd til svensk Lapland, hvor vi fra teltåbningen så midnatssolen og Lapporten. Mange alpine planter blev fotograferet. Det var en dejlig tur, hvor vi camperede i bilen. |
![]() |
Kirgisistan 1999 Jeg samlede en lille gruppe, og med et rejseselskab i ryggen tog vi af sted. Det blev en spændende og speciel tur i et smukt land. Med en russisk kamasbus (militærvogn) kørtes der over stok og sten i søgen efter gode overnatningspladser og interessante plantesteder. Skønt at føle sig på en rigtig "Ekspedition", hvor bussens radiomast blev rejst efter ankomst, og kontakten med verden udenom blev etableret. |
![]() |
New Zealand 1997 New Zealand besøgtes to gange på samme år, nemlig i januar og december 97. Første gang var en cykeltur på 800 km sammen med en god ven, og anden gang var i lejet bil med min kone Sonja. Smukke landskaber fra både Nord- og Sydøen vises i serien, som også er spækket med planteportrætter. Fra vulkaner og varme kilder i nord til sneklædte bjerge i syd oplevedes sommervejret her, hvor solen står i nord klokken 12 middag. |
![]() |
Grønland 1995 Nu skulle det være. Tænk, at vi ikke havde været her endnu! Det blev en uforglemmelig vandretur med fuld oppakning og proviant til otte dage i rygsækken. De gamle nordboeres land med bl.a. Hvalsø kirkeruin var en fantastisk oplevelse. De åbne vidder med land, hav og is gav appetit på mere heroppefra en anden gang. De sidste dage i Julianehåb var en dejlig oplevelse. |
![]() |
British Columbia i Canada 1994 Det blev en lang køretur i lejet bil gennem et meget smukt land. Endeløse skovstrækninger, betagende bjergformationer samt bjørne og rener langs vejen. Med start i det nordlige USA kørtes gennem British Columbia til Yukon i nord med en afstikker til Hyder i Alaska. Frilandsmuseum med totempæle fra tidligere tiders indianere gjorde et stort indtryk ligesom historiske guldminebyer. Turen afsluttedes med et par dage på Vancouver Ireland. |
![]() |
Azorerne 1993 Vi drog derud med telt og rygsæk. Vi vandrede og "tommede", og kom derved tæt på både natur og folk. Varme kilder og kogende søer var en helt speciel oplevelse ligesom store områder med vulkansk aske. Bjergvandring i strålende sol med hvil på toppen ved det hvide flag var hele turen værd. |
![]() |
Nepal 1990 og 1992 Billeder fra to rejser præsenteres her: En sommertur i monsunregnens tegn og en efterårstur i skinnende sol. Begge ture spækket med smukke landskaber og dejlige planter. Her vandredes fra sted til sted under kyndig ledelse af et hold sherpaer, som stod for alt det praktiske. Rejsen var arrangeret af The alpine Society i England. |
![]() |
Madeira 1992 Madeira bør man besøge så ofte, man har mulighed herfor. Det er en fantastisk ø med rigtig mange muligheder for at komme rundt i naturen. Ad smalle stier langs de kunstigt anlagte kanaler eller levadaer, som de kaldes, kan man opleve naturen uden trafiklarm og anden støj. Mange ruter er indtegnet i en lille bog, hvor nogle er meget lette og andre er absolut svære og til tider farlige at bevæge sig ad. |